5. Skatteorienteret indkomststatistik

Det skatteorienterede register har den længste tidsserie af indkomstregistrene. Registret har derfor interesse i et historisk perspektiv. Ændringer i skattelovgivning, struktur og opgørelsesmetode over tid i de data, der ligger til grund for den skatteorienterede indkomststatistik, indebærer dog, at opgørelsen skal tolkes med en vis varsomhed.

 

Den samlede skattepligtige indkomst udgjorde 11,6 mia. kr. i 2019, mens den samlede indkomst­skat androg 4,1 mia. kr. Siden midten af 1990’erne har der været en stigende trend i såvel den samlede skattepligtige indkomst som i den samlede indkomstskat, jf. figur 5.1. 

 

Figur 5.1
Skattepligtig indkomst og indkomstskat 1988-2019

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDSS101

 

I 2019 steg den samlede skattepligtige indkomst med 310 mio. kr. i forhold til året før. Det svarer til en stigning på 2,7 pct. Som det fremgår af figur 5.2, er der tale om en relativt høj stigning for femte år i træk.

 

Figur 5.2
Udvikling i samlet skattepligtig indkomst 1989-2019

Kilde: http://bank.stat.gl/INDSS101

 

Samlet skattepligtig indkomst og samlet indkomstskat er markant højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i nogen anden kommune, jf. figur 5.3. I 2019 udgjorde den skattepligtige indkomst i Kommuneqarfik Sermersooq 49,2 pct. af landets samlede skattepligtige indkomst, mens den samlede indkomstskat i kommunen udgjorde 50,3 pct. af landets samlede indkomstskat.

 

Figur 5.3
Samlet skattepligtig indkomst og indkomstskat fordelt på kommune. 2019

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDSS101

 

I Grønlands Statistikbank findes oplysninger om skattepligtig indkomst og indkomstskat for de enkelte kommuner for perioden 1988-2019.